Forhjulsmotor eller centermotor?
Elcykelguide: Forhjulsmotor vs. centermotor

Hvis du er på jagt efter en ny elcykel, kan det være svært at vide, hvad der passer bedst til dig. Vi bliver ofte spurgt, hvad forskellen er på en elcykel med en forhjulsmotor eller centermotor. Hvad skal du vælge, og hvorfor skal du vælge det?

Vi har gjort det simpelt og sammenlignet to af vores mest populære modeller: Winther Superbe 1 (forhjulsmotor) og Winther Superbe 2 (centermotor).

Nedenfor kan du mere om, hvad cyklerne har tilfælles, og hvad der gør dem forskellige.

Winther Superbe 1 og Superbe 2

Elcykel med forhjulsmotor

Winther Superbe 1 og Superbe 2 er begge designet med fokus på enkelthed, komfort og funktionalitet. Begge modeller byder på en oprejst kørestilling, nem påstigning og god balance, hvilket gør dem perfekte til hverdagsbrug. De er begge to udstyret med et elsystem fra danske Promovec, dog har Superbe 1 en forhjulsmotor, hvor Superbe 2 har en centermotor.

Fælles for Superbe 1 og 2 er:

  • Display: Promovec Connect +. Et minimalistisk display med Bluetooth-funktionalitet, der forbinder mobilen og elcyklen via en app – fungerer til iOS og Android.
  • Batteri: Promovec bagagebærerbatteri. Tilgængeligt i størrelserne 317 WH (op til 50 km), 374 WH (op til 80 km) og 561 WH (op til 130 km). Batterierne er produceret i Danmark.
  • Geargruppe: Shimano Nexus. Indvendige gear, der kræver minimal vedligeholdelse og sikrer let og hurtig gearskifte.
  • Dæk: Letrullende med punkteringsbeskyttelse. Perfekt til hverdagens gøremål året rundt.
  • Praktiske features: Atran Velo System (AVS) for nem montering og afmontering af tilbehør.
  • Garanti: 3 års garanti på batteri og motor med mulighed for 70% minimumskapacitet på batteriet i samme periode.

Forskellen ligger i motoren:

Winther Superbe 1:

  • Motor: Superbe 1 er udstyret med en Promovec forhjulsmotor på 250W. Motoren er let, simpel og støjsvag.

Winther Superbe 2:

  • Motor: Superbe 2 er udstyret med en Promovec centermotor på 250W. Motoren er kraftfuld, støjsvag og med lavt tyngdepunkt.

Superbe 1

Superbe 2

Superbe 1 (forhjulsmotor)

Superbe 2 (centermotor)

Forhjulsmotor vs. Centermotor: Hvilken skal du vælge?

Når du vælger mellem en forhjulsmotor og en centermotor, er der flere faktorer, du skal overveje:

Forhjulsmotor (Superbe 1):

Fordele:

  • Nem at bruge: Du får hjælp blot ved at træde i pedalerne.
  • Mindre indsats: Typisk skal du yde mindre, før cyklen hjælper, i modsætning til en centermotor. Med en forhjulsmotor vil du føle, at cyklen trækker dig fremad.
  • Ideel til: Korte, bynære ture og fladt terræn. 
  • Lavere pris: Forhjulsmotorer er generelt billigere end centermotorer.

Ulemper:

  • Træk-fornemmelse: Selvom trækfornemmelsen kan være en fordel på lige strækninger, kan den påvirke manøvreringer i eksempelvis sving.
  • Mindre balance: Tyngdepunktet er højere end elcykler med en centermotor. Dette kan påvirke balancen en smule.

Centermotor (Superbe 2):

Fordele:

  • Bedre balance: Motorens placering giver et lavt tyngdepunkt, hvilket forbedrer stabiliteten.
  • Naturlig cykeloplevelse: Motoren er placeret centralt og leverer direkte kraftoverførsel, hvilket gør oplevelsen mere lig en almindelig cykel.
  • Ideel til: Centermotoren giver bedre kraftoverførsel, hvilket gør den velegnet til bakker og længere ture.

Ulemper:

  • Kræver mere indsats: Du skal lægge mere kraft i pedalerne for at få fuldt udbytte af motorens hjælp.
  • Højere pris: Centermotorer er typisk dyrere end forhjulsmotorer.

Konklusion

Hvis du søger en elcykel til nem og ubesværet daglig pendling i byen, er Winther Superbe 1 med forhjulsmotor et godt valg. Den er let at bruge og kræver minimal indsats. Hvis du derimod ønsker en mere kraftfuld cykel med bedre balance, en mere naturlig oplevelse, og du er villig til at være lidt mere aktiv, når du cykler, vil Winther Superbe 2 med centermotor være det bedste valg.

Hør meget mere om Superbe 1 og Superbe 2 hos din nærmeste Winther-forhandler. Vores forhandlere står klar til at hjælpe dig med at finde den perfekte elcykel til dine behov.

Med Winther får du

5 års garanti på stel
Dansk design og kvalitet
Forhandlere over hele landet
3 års garanti på Promovec batteri og motor